Nyhed: "The Devil Inside" sejrer i amerikanske biografer
"The Devil Inside" sejrer i amerikanske biografer
Paramounts nye budgetmærke har succes.
"The Devil Inside" var weekendens eneste store premiere i de amerikanske biografer, og det resulterede i en rekord for den bedste åbningsweekend nogensinde tidligt i januar med $34,5 millioner i indtjening til filmen.
Indtjeningen var også nok til at blive den tredje mest indtjenende film i hele januar, kun overgået af "Cloverfield" med $40,1 millioner samt genudgivelsen af "Star Wars" tilbage i 1997 med $35,9 millioner.
Filmen er blevet til under Paramounts nye mærke Insurge, der fokuserer på billige film, der kan tjene forholdsvist stort på små budgetter. Således kostede "The Devil Inside" kun $1 million at lave.
Nyheden blev skrevet af Julie Horup, d. 09. januar 2012.

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






