Nyhed: Efterfølger bekræftet til "The Girl With th...
Efterfølger bekræftet til "The Girl With the Dragon Tattoo"
Sony bekræfter fremtidige planer.
David Finchers "The Girl With the Dragon Tattoo" har ikke klaret sig helt som forventet i biograferne, hvor den langsomt arbejder mod at indtjene sit budget, hvilket har sået tvivl om, hvorvidt Sony ville lave en efterfølger.
Entertainment Weekly tog derfor fat i studiet for at høre om fremtidige planer, og der er ingen tvivl - der kommer en efterfølger.
"['Dragon Tattoo'] continues to do strong business and nothing has changed with respect to development of the next book, [called 'The Girl Who Played With Fire']."
Sony Pictures' medformand Amy Pascal udtalte desuden tilbage i november 2011, at en efterfølger var sikker med en udgivelse i løbet af 2013.
Det vides ikke, om David Fincher vil påtage sig instruktør-rollen igen, men Steven Zaillian (The Girl with the Dragon Tattoo, Schindler's List) arbejder allerede på projektet.
Derudover er Rooney Mara og Daniel Craig sikre på hovedrollerne igen, da deres kontrakt strækker sig over hele trilogien.
Nyheden blev skrevet af Julie Horup, d. 03. januar 2012.

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






