Nyhed: "Akira" ser fortabt ud
"Akira" ser fortabt ud
Budgettet volder store problemer.
Warner Bros har længe prøvet at få søsat "Akira", men filmens budget har konstant været en stor torn i siden.
Først var Albert Hughes tilknyttet med et budget på $180 millioner. Det blev senere halveret til $90 millioner, hvorefter Hughes droppede projektet.
Til gengæld tilsluttede skuespillerne Garrett Hedlund (Tron: Legacy), Kristen Stewart, Ken Watanabe og Helena Bonham Carter sig filmen, men det har åbenbart ikke hjulpet meget, da studiet stadig ikke er tilfreds med prisen på produktionen.
Nu er målet at ramme $60 millioner. Kan det ikke lade sig gøre, bliver projektet fuldstændig droppet.
Nyheden blev skrevet af Julie Horup, d. 07. januar 2012.

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






