Nyhed: Antje Traue spiller med i "The Seventh Son"

Antje Traue spiller med i "The Seventh Son"

Endnu et kendt navn til filmatiseringen af børnebogen.

Antje Traue, der snart er klar som skurken Faora i Zack Snyders "Man of Steel", har sluttet sig til rollelisten på Legendary Pictures' "The Seventh Son".

I filmen medvirker desuden Jeff Bridges, Ben Barnes, Julianne Moore, Alicia Vikander og Kit Harington. Bag kameraet står Sergei Bodrov, imens Matt Greenberg og Chuck Leavitt har skrevet manuskriptet.

"The Seventh Son" er filmatiseringen af Joseph Delaneys børnebog "The Spook's Apprentice" og omhandler Thomas J. Ward, den syvende søn af en syvende søn, der fødes i det 17. århundred med overnaturlige evner.

Romanen er første del af en serie på seks bind, der går under titlen "The Wardstone Chronicles".

Kommentarer


    Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!