Nyhed: Viggo Mortensen i "Superman"?
Viggo Mortensen i "Superman"?
Rygterne svirrer om General Zod.
Rygterne sender i øjeblikket Viggo Mortensen af sted mod rollen som General Zod i Zack Snyders kommende "Superman".
Det er dog langtfra sikkert endnu, da General Zod slet ikke er bekræftet som figur i filmen. Bedre bliver det ikke af, at Mortensen også rygtes til at spille den mandlige hovedrolle i "Snow White and the Hunstman", hvilket vil udelukke ham fra superhelte-filmen.
Til gengæld forlyder det, at Snyder samtidig leder efter tre kvindelige skuespillerinder, hvor en af dem menes at være Ursa, der i tegnefilmen og tidligere film har optrådt som Zods højre hånd.
Indtil videre er det kun bekræftet, at Henry Cavill skal spille hovedrollen som Superman/Clark Kent, imens andre rygter lyder på Kevin Costner som adoptivfaderen Jonathan Kent.
"Superman" forventes at have premiere i december, 2012.

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






