Nyhed: Peter Jackson udskrevet fra hospital
Peter Jackson udskrevet fra hospital
Så er der dato på optagelserne af "Hobbitten".
I slutningen af januar blev instruktør Peter Jackson indlagt med akutte mavesmerter, hvorefter han undergik operation for et blødende mavesår.
Producerne af "Hobbitten" var dog fortrøstningsfulde, men understregede, at situationen ville skabe forsinkelser for optagelserne af filmen.
Nu er Jackson så blevet udskrevet, og Warner Bros. kan fortælle, at forsinkelserne er minimale.
Således starter optagelserne, ifølge New Zealand Herald, den 21. marts med Jackson bag roret.
Nyheden blev skrevet af Julie Horup, d. 08. februar 2011.
Relaterede film
Relaterede personer

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






