Nyhed: Stan Lee medvirker i "Dr. Strange"

Stan Lee medvirker i "Dr. Strange"

Filmen rykker fremad med mindre cameo til guruen.

Det er ikke en hemmelighed, at Marvel gerne vil lave film baseret på Iron Fist, Ant-Man og Dr. Strange, når "The Avengers" er færdig, men nu lader det til, at Dr. Strange allerede er godt undervejs.

Det er Stan Lee, der har udtalt sig om filmen, da han fortalte om mindre gæsteoptrædener i kommende Marvel-film. Her sagde han, at han stadig mangler at få noget på plads med "Captain America", men at han med sikkerhed vil være at finde i både "The Avengers" og "Dr. Strange".

Lee tilføjede, at arbejdet på "Dr. Strange" var godt i gang, men at der stadig væk mangler både instruktør, manusforfatter og hovedrolle.

Kommentarer