Nyhed: "Resident Evil 4: Afterlife" er en succes i USA

"Resident Evil 4: Afterlife" er en succes i USA

Bedre premiere end tidligere film i serien.

Den fjerde film i serien om Alice om hendes kamp mod zombierne, "Resident Evil: Afterlife", har haft amerikansk premiere i weekenden, hvor den sikrede sig en indtjening på lige under $28 millioner. Det er bedre end tidligere film i serien, og det forventes, at budgettet på $60 millioner hurtigt tjenes ind.

Den første "Resident Evil" indtjente $17,7 millioner, imens den anden og tredje film hver især indtjente $23 millioner.

Weekenden bød også på den længe ventede dokumentar "I'm Still Here" fra Joaquin Phoenix, der kun åbnede i 19 biografer. Projektet er blevet haglet ned af kritikere, men indtjente i gennemsnit $5.500 per biograf, hvilket svarer til $104.500 i alt.

Kommentarer


    Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!