Nyhed: Joaquin Phoenix i Clint Eastwoods Edgar Hoove...
Joaquin Phoenix i Clint Eastwoods Edgar Hoover-biografI?
Leonardo DiCaprio skal måske spille homoseksuel partner.
Joaquin Phoenix har annonceret, at han er klar på et comeback i Hollywood uden mærkværdige dokumentarer, fuldskæg og elendig hiphop.
Det betyder, at han muligvis skal medvirke i Clint Eastwoods kommende biografi over J. Edgar Hoover, den kontroversielle chef for FBI fra starten i 1935 til hans død i 1972.
Planen er, at Leonardo DiCaprio skal spille hovedrollen som Hoover, imens Phoenix skal spille Clyde Tolson, der styrede FBI sammen med Hoover fra 1947 til 1972.
De to havde ikke kun et tæt samarbejde, men også et nært venskab, hvilket startede rygter om homoseksualitet. Dette blev der ikke mindst bakket op om, da Hoover døde i 1972. Tolson fik pengene fra hans livsforsikring, ligesom han arvede hans hus og derefter flyttede ind i det. Ved Hoovers begravelse, var det Tolson, der modtog det sammenfoldede amerikanske flag, og i dag er Tolson begravet kun få meter fra Hoover.
Om de homoseksuelle undertoner præsenteres i filmen vides ikke.
Nyheden blev skrevet af Julie Horup, d. 22. september 2010.
Relaterede personer

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






