Nyhed: George Clooney instruerer "Farragut North"
George Clooney instruerer "Farragut North"
Broadway rykker til biograferne.
For tre år siden annoncerede George Clooney, at han ville filmatisere Broadway-stykket "Farragut North" om beskidte kneb i valgkampagner.
Nu forlyder det, at Clooney vil starte optagelserne til februar med skuespillere som Philip Seymour Hoffman (Punch-Drunk Love), Paul Giamatti (Shoot 'Em Up) og Chris Pine (Star Trek), ligesom Clooney selv formentlig også får en mindre rolle.
Stykket blev i første omgang skrevet af Beau Willimon efter han havde arbejdet i valgkampagnen for Howard Dean i 2004. Historien omhandler en ung marketing-strateg, Stephen Myers, der gør hvad som helst for at få sin kandidat til at vinde over den rivaliserende senator.







