Nyhed: Kristen Stewart afviser rolle i remake af "Ma...
Kristen Stewart afviser rolle i remake af "Martyrs"
Har ikke hørt noget til projektet.
I sommers kunne "Twilight"-produceren Wyck Godfrey afsløre, at han gerne så Kristen Stewart i Platinum Dunes' remake af den franske gyserfilm "Martyrs".
Stewart selv har dog ikke hørt noget fra Godfrey, hun har sågar aldrig hørt om filmen. Til gengæld er hun ikke afvisende overfor at skulle spille med i en gyserfilm - så lidt håb er der vel endnu for Godfrey.
Den originale "Martyrs", der chokerede publikum med dens rå vold, handler om en ung kvinde, der sætter gang i sit eget hævntogt mod de folk, der kidnappede og torturerede hende som barn. Hun slår sig sammen med en ven, der også har været udsat for misbrug, men de ender på en frygtelig rejse i jagten på hævn.

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






