Nyhed: James Franco i "Alien"-prequel?
James Franco i "Alien"-prequel?
Anne Hathaway lurer også i kulissen.
20th Century Fox og instruktør Ridley Scott er allerede godt i gang med at finde en skuespillerinde til den kommende "Alien"-prequel, hvor Natalie Portman, Carey Mulligan (Wall Street 2), Abbie Cornish (Sucker Punch) og Noomi Rapace (Mænd der Hader Kvinder) allerede overvejes.
Nu forlyder det, at både Anne Hathaway og James Franco desuden er tæt på at sikre sig en aftale i filmen. Intet er sikkert endnu, men en officiel annoncering lurer formentlig lige om hjørnet.
Den nye film, der skrives af en af mændene fra TV-serien "Lost", Damon Lindoff, foregår 30 år før klassikeren fra 1979, hvor Sigourney Weaver tog kampen op mod de drabelige rumvæsner for første gang. Denne gang skal monstrenes baggrund udforskes.
Nyheden blev skrevet af Julie Horup, d. 19. oktober 2010.
Relaterede personer

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






