Nyhed: Endnu flere problemer for "Hobbitten"
Endnu flere problemer for "Hobbitten"
Berømt værksted brænder ned til grunden.
"Hobbitten" har været i konstante problemer siden annonceringen af de to prequels. Først blev MGM ramt af finansielle problemer, så droppede Guillermo del Toro projektet og senest har der været stridigheder med skuespillernes fagforeninger.
Som om det ikke er nok, er Peter Jacksons værksted på New Zealand nu brændt ned til grunden. Værkstedet skulle have været brugt til optagelserne af "Hobbitten".
Værkstedet, Portmouth Miniatures Studio, er tidligere blevet brugt til optagelser, og er et af de eneste i verdenen, hvor der blandt andet er blevet skabt special effects til "Ringenes Herre" samt "King Kong".
Det vides ikke, hvad der startede brænden, men nogen af de vildere rygter går på, at de australske skuespilleres fagforening har haft en finger med i påsættelsen.
Nyheden blev skrevet af Julie Horup, d. 04. oktober 2010.
Relaterede film
Relaterede personer

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






