Nyhed: Genudgives "300" i 3D?
Genudgives "300" i 3D?
Den populære teknologi hiver fat i gamle succeser.
James Camerons "Avatar" blev en kæmpe succes med 3D, og det har fået studierne til at indse, at 3D er lig med store summer af penge i biograferne, ligesom det måske kan betyde ligeså mange penge i genudgivelser af tidligere succeser, der ellers ikke har gjort sig i 3D.
Cameron har allerede givet sit løfte om at tilbagebringe "Titanic" i 3D, ligesom "Star Wars" højst sandsynligt står overfor samme tilgang. Og nu kan instruktør Zack Snyder afsløre, at Warner Bros overvejer at genudgive "300" i biograferne i 3D.
Studiet har allerede konverteret en del af filmen til 3D for at vise Snyder, hvordan resultatet vil blive. Det har åbenbart fanget hans interesse:
"I saw maybe like a ten-minute section that they'd just done," fortæller han. "I haven't seen the whole movie but they're talking about doing the whole movie."
Samtidig kunne Snyder løfte sløret for, at ham og Frank Miller snart skal i gang med planlægningen af en efterfølger til "300".







