Nyhed: Pierce Brosnan spiller sammen med søn i "Bonded"
Pierce Brosnan spiller sammen med søn i "Bonded"
Far og søn som politiet.
Pierce Brosnan skal medvirke i thrilleren "Bonded" sammen med sin søn, Sean Brosnan, der også producerer filmen.
"Bonded" omhandler den mexicanske teenager Jesus, der bliver solgt af sin far efter moderens død og derefter smugles ind i USA for at blive udnyttet som slave i Los Angeles. Under opholdet bliver han venner med den unge kvinde Elena, men da hun tvinges bort for at blive udnyttet som sexslave, må Jesus flygte å dramatisk vis for at redde hende.
Filmen instrueres af Mo Ramchandani (Devil's Creek) og baseres på en sand historie, der fandt sted i El Monte, Californien, tidligt i 1990erne.
Både Pierce og Sean Brosnan skal spille politimænd i filmen, men det vides endnu ikke, hvem der besætter den mandlige hovedrolle.
Nyheden blev skrevet af Julie Horup, d. 24. juni 2010.
Relaterede personer

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






