Nyhed: Mel Gibson droppet af agentur
Mel Gibson droppet af agentur
Racistiske bemærkninger får hammeren til at falde.
I sidste uge døde agenten Ed Limato, hvilket betød, at Denzel Washington og Mel Gibson mistede deres agent fra agenturet William Morris Endeavor. Washington fik sig hurtigt en ny lukrativ aftale, men Gibson fik derimod sparket.
Det er nu kommet frem, at fyringen skyldes Ari Emanuel, partner hos WME. Han har tidligere været kritisk overfor Gibson, da skuespilleren ytrede sig hadefuldt om jøder og var skeptisk overfor holocaust.
Den eneste grund til, at WME rent faktisk har haft Gibson i stalden, skyldes hans forhold til Limato igennem 32 år. Efter Limatos død og nye racistiske bemærkninger om sorte og latinamerikanere samt Gibsons overfald på hans ekskæreste, er agenturet dog en gang for alle færdige med skuespilleren.
Flere chefer i Hollywood støtter op omkring beslutninger, imens de spår, at Gibson aldrig nogensinde vil få arbejde igen i filmverdenen. En af cheferne citeres ovenikøbet for hellere at ville arbejde sammen med Lindsay Lohan, der ellers er på vej i fængsel, end at arbejde sammen med Gibson.

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






