Nyhed: Amanda Seyfried er den nye Askepot

Amanda Seyfried er den nye Askepot

Disney klar med endnu en klassisk filmatisering.

Disney havde stor succes med "Alice i Eventyrland", der for nylig ramte milepælen for $1 milliard i indtjening på verdensplan, så det er ikke så underligt, at de nu har planer om at gentage succesen med endnu en klassisk figur i form af Askepot.

Ifølge ICYDK, har studiet allerede købt rettighederne til et manuskript af Aline Brosh (The Devil Wears Prada, 27 Dresses) og i samme vending fået Amanda Seyfried (Dear John, Mamma Mia) ombord til hovedrollen. Filmen bliver en live-action filmatisering af den animerede film fra 1950.

Derudover vil Disney også puste nyt liv i "Tornerose", der skal fokusere på filmens skurk, Maleficent. Ifølge rygterne, skal Tim Burton instruere Angelina Jolie rundt i hovedrollen.

Kommentarer


    Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!