Nyhed: "Machete" er forfærdelig ifølge Weinstein C...

"Machete" er forfærdelig ifølge Weinstein Company

Firmaet sagde nej tak til filmen.

Robert Rodriguez har tidligere været ude og lede efter en amerikansk distributør til hans "Machete", der har Danny Trejo, Robert De Niro, Jessica Alba, Steven Seagal og Lindsay Lohan.

Seks studier, heriblandt Sony, Lionsgate, Warner Bros, Fox, Paramount og The Weinstein Company, var meget interesseret i filmen, der blev teaset i "Grindhouse", som også blev distribueret af Weinstein Company. Hvert studie fik lov til at se mellem 15-30 minutter af filmen, før de traf en beslutning.

Efter flere bud endte 20th Century Fox med at sikre sig filmen ved at betale $9 millioner i forskud og love en stor udgivelse.

Det har fået flere folk til at undre sig over, hvorfor Weinstein Company ikke tog filmen, når de havde førsteret til den. Nogen troede, at firmaet ikke kunne finde $9 millioner, men nu siger en kilde tæt på Weinstein, at studiet kunne have sikret sig filmen for $3,5 millioner, men valgte at droppe den, da de havde set optagelserne, der "slet ikke var gode".

Kommentarer


    Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!