Nyhed: Tim Robbins medvirker i "Green Lantern"

Tim Robbins medvirker i "Green Lantern"

Skuespilleren skal spille senator.

Tim Robbins har sluttet sig til Warner Bros' "Green Lantern", der allerede har Ryan Reynolds, Blake Lively, Peter Sarsgaard og Mark Strong på rollelisten.

Robbins skal spille rollen som senator Hammond, den misbilligende fader til filmens skurk, Dr. Hector Hammond, der får psykiske kræfter.

Det er ikke første gang, at Robbins medvirker i en filmatisering af en tegneserie, da han medvirkede i George Lucas' version af Marvels "Howard the Duck" tilbage i 1986.

"Green Lantern" starter optagelserne til marts i New Orleans med Martin Campbell (Casino Royale) som instruktør.

Kommentarer


    Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!