Nyhed: Detaljer omkring "Avatar 2"
Detaljer omkring "Avatar 2"
Efterfølgeren hyrer allerede folk.
Selvom "Avatar" stadig går sin sejrsgang i biograferne, hviler 20th Century Fox ikke på laurbærrene. De er nemlig allerede begyndt at ansætte folk til holdet bag efterfølgeren. Kontrakterne løber over tre til fem år, hvilket betyder, at filmen ikke ser dagens lys før i 2013.
Siden der allerede ansættes folk, har flere troet, at efterfølgeren er gået i gang med produktion, men det er ikke tilfældet. Ifølge MarketSaw, vil James Cameron nemlig først instruere "The Dive", en film omkring et par, der vil forsøge at bryde verdensrekorden for fridykning.
Med hensyn til "Avatar 2" vil der i filmen blive blæst til kamp på Pandora fra starten, ligesom der bruges en del af den første films manuskript, som aldrig fandt vej til filmen.

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






