Nyhed: David Goyer skriver "Batman 3"
David Goyer skriver "Batman 3"
Forlader TV-serie til fordel for flagermus.
TV-serien "FlashForward", der for kort tid siden startede herhjemme i Danmark, er i store vanskeligheder i USA, hvilket ikke bliver hjulpet på vej af, at manus-forfatter David Goyer (Batman Begins, The Dark Knight) netop har forladt serien, imens der stadig mangler at blive optaget fem afsnit af seriens første sæson.
"As my feature projects have started ramping up again, I felt I was being pulled in too many directions," fortæller Goyer. "I'm proud of the show and excited about the relaunch. It's in great hands."
Nu er det så kommet frem, at et af de fremtidige projekter er den næste film omkring Batman, der skrives i samarbejde med Jonathan Nolan, bror til instruktøren Christopher Nolan.
Det forventes, at Christopher Nolan vender tilbage til franchisen, når han er færdig med "Inception". Denne film rammer biograferne den 16. juli i USA, hvilket giver Goyer og Jonathan Nolan en god håndfuld måneder til at færdiggøre manuskriptet.

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






