Nyhed: Nicolas Cage erstattes i "Ghost Rider 2"?

Nicolas Cage erstattes i "Ghost Rider 2"?

Skuespilleren har for travlt.

Sony Pictures kæmper i øjeblikket med at få pustet nyt liv i både "Spider-Man" og "Ghost Rider", men det foregår ikke helt uden problemer.

"Spider-Man 4" skulle have haft premiere næste sommer, men med tabet af både instruktør Sam Raimi og hovedrolleindehaver Tobey Maguire, er studiet tvunget til at genstarte franchisen eller miste figuren til Marvel.

Samme problem står "Ghost Rider" overfor, da aftalen kræver, at studiet har en efterfølger i produktion inden den 14. november. Planen var at få Nicolas Cage tilbage i hovedrollen, men nu ser det ud til, at han har for travlt.

Cage har tidligere gjort det klart, at han gerne vil lave en efterfølger, hvilket har fået Sony til at bede Marvel om en forlængelse på aftalen, men da Cage er optaget af "National Treasure 3", kan studiet se sig nødsaget til at erstatte ham eller helt genstarte serien med en ny skuespiller.

Kommentarer


    Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!