Nyhed: "X-Men 4" under udvikling
"X-Men 4" under udvikling
Filmen overvejes stærkt i øjeblikket.
Ved en pressekonference for udgivelsen af "X-Men Origins: Wolverine" på DVD/Blu-ray, kunne produceren Lauren Shuler Donner fortælle lidt om de kommende X-men projekter.
Af de allerede kendte projekter nævnte hun en efterfølger til "Wolverine", en "Deadpool" spin-off, en mulig "X-Men Origins: Magneto" og "X-Men: First Class", der omhandler de unge Scott, Jean og Beast i løbet af deres første år på Xaviers skole for mutanter.
Men tilsyneladende overvejes "X-Men 4" også grundigt, da Donner eftersigende har arbejdet på detaljerne omkring den, men endnu ikke har fremvist et forslag til studiet.
Tilbage i april kunne Donner fortælle, at hun desuden gerne vil have Bryan Singer tilbage som instruktør på en X-Men film, noget Singer ikke afviser, da han hurtigt svarede, at han med glæde ville vende tilbage.
Nyheden blev skrevet af Julie Horup, d. 22. september 2009.

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






