Nyhed: Roger Avary skal skrive "Silent Hill 2"

Roger Avary skal skrive "Silent Hill 2"

Fængsel kan sætte en stopper for forfatteren.

Manusforfatter Roger Avary (Pulp Fiction) og producer Samuel Hadida har begge skrevet under på at vende tilbage for at arbejde på en efterfølger til "Silent Hill" fra 2006.

Den første film, der var en filmatisering af det populære videospil fra Konami, fokuserede på en moder (Radha Mitchell), der rejser til en øde by for at finde hendes datter. Der går dog ikke lang tid, før byen viser sit sande ansigt med monstre i diverse former.

Hadidas produktionsselskab, Davis Films, vil optage filmen næste år, når arbejdet på "Resident Evil 4" er færdigt.

Avary arbejder i øjeblikket også på "Return to Castle Wolfenstein", men det kan vise sig, at han er nødt til at droppe begge projekter, da han har erkendt sig skyldig i anklager om uagtsomt manddrab.

Han er anklaget for at være skyld i en passagers død, da han kørte rundt påvirket af alkohol. Dommen falder i denne måned, og hvis han bliver idømt maksimum straf, lyder det på 11 år bag tremmer.

Kommentarer


    Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!