Nyhed: Nigeria forbyder "District 9"
Nigeria forbyder "District 9"
Regeringen kræver undskyldning fra Sony.
Nigerias informationsminister, Dora Akunyili, har udtalt, at "District 9" ikke er velkommen i Nigeria, da filmen viser nigerianere som gangstere og kannibaler. Ministeren har derfor bedt biografer om at droppe filmen.
Desuden har Akunyili krævet en undskyldning fra Sony og vil have dem til at redigere i filmen, så de nigerianske antagonister og navnet på deres hovedgangster, Obesandjo, fjernes, specielt fordi navnet lægger sig tæt op af den tidligere nigerianske præsident Olusegun Obasanjo.
Nyheden kommer kun få dage efter Nigeria klagede over et andet produkt fra Sony. I en reklame for PS3 siger en skuespiller: "Du skal ikke tro på alt, hvad du læser på internettet. Ellers ville jeg have været en nigeriansk millionær nu."
Den nigerianske regering krævede straks en undskyldning fra firmaet samt reklamen fjernet øjeblikkeligt. Sony har siden da ændret linien, så den nu lyder: "Du skal ikke tro på alt, hvad du læser på internettet. Det er sådan første verdenskrig startede."

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






