Nyhed: Hvem skal instruere "Halloween 3D"?
Hvem skal instruere "Halloween 3D"?
Michaels Myers leder efter sin nye instruktør.
Weinstein Company var hurtigt ude med beslutningen om en tredje film i remake-serien af den populære franchise, der nu skal være i 3D.
Det blev også slået fast, at Rob Zombie ikke ville vende tilbage som instruktør, men at forhandlinger var i gang med en anden unavngivet instruktør.
Nu lyder rygtet, at instruktøren bliver Steve Miner, der allerede har instrueret Michael Myers i "Halloween H20" tilbage i 1998. I det hele taget er Miner godt bekendt med sindssyge mordere, da han også har instrueret den anden og tredje "Fredag d. 13" tilbage i starten af 1980erne.
Nyheden blev skrevet af Julie Horup, d. 01. september 2009.

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






