Nyhed: "Halloween 3D" sat på pause

"Halloween 3D" sat på pause

Instruktør skal færdiggøre anden film først.

Efter succesen med Rob Zombies "Halloween" har The Weinstein Company haft travlt med at fortsætte deres franchise med den nye instruktør Patrick Lussier. Desværre har Lussier også en anden film på kalenderen med "Drive Angry", så derfor havde firmaet håbet på, at kunne få afsluttet "Halloween 3D så hurtigt som muligt.

Det kommer dog ikke til at ske foreløbigt, da al arbejde på projektet er sat på standby, efter manuskriptet fra Todd Farmer (Jason X, The Messengers) er blevet afleveret. Målet er holde pause indtil Lussier er færdig med sin anden film, så han kan fokusere på den nye gyserfilm.

Dette betyder dog ikke, at Weinstein Company helt dropper franchisen, tværtimod. Da filmen laves med et stramt budget og samtidig tjener sine penge og mere til, vil firmaet af gode grunde fortsætte.

Budgettet for "Halloween 3D" menes at være på $2,5 millioner. Eftersom "Halloween 2" indtjente $32 millioner og den første film indtjente $80 millioner, er det altså svært at se, hvordan den nye film ikke også skal kunne betale sig selv.

Kommentarer


    Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!