Nyhed: Clive Owen: "Sin City 2" næste år

Clive Owen: "Sin City 2" næste år

Produktionen starter måske om et år.

Efterfølgeren til "Sin City" har efterhånden været omtalt lige siden den første film ramte biograferne i 2005, men der er ikke rigtigt sket noget siden da. Nu har Clive Owen ved Toronto Film Festival tændt et lille håb for fans.

"I'm hearing it might be next year," lyder det fra Owen. "I heard that from a very good source recently."


Da Owen blev spurgt, om kilden var enten Frank Miller eller Robert Rodriguez, svarede han: "Måske en af dem."

Tilbage i maj fortalte Rodriguez også, at optagelserne til "Sin City 2" starter næste år. Her begrundede han den lange ventetid med, at han var tilknyttet andre projekter, der holdt ham tilbage.

Ifølge Rodriguez, kommer "Sin City 2" til at handle om historien "A Dame to Kill For" samt nyt materiale fra Frank Miller.

Kommentarer


    Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!