Nyhed: Roger Avary idømt et års fængsel

Roger Avary idømt et års fængsel

Han må dog stadig gerne arbejde.

For et par måneder siden erklærede manusforfatter Roger Avary (Pulp Fiction) sig skyldig i uagtsomt manddrab og spirituskørsel. Ifølge autoriteterne kørte Avary med mere end 160km/t, da han bragede ind i en telefonpæl og dræbte sin medpassager. Derudover blev Avarys egen kone slynget ud af bilen, men overlevede ulykken.

Der har været snak om, at at forfatteren kunne nede med 11 års fængsel, men nu er det blevet annonceret, at han skal et år i fængsel og samtidig er på prøveløsladelse i fem år.

For to uger siden blev Avary hyret til at skrive en efterfølger til "Silent Hill", der skulle starte produktionen i 2010. Det skulle eftersigende ikke blive et problem, da Avary har fået lov til at arbejde på manuskriptet, imens han er fængslet.

Kommentarer


    Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!