Nyhed: "Hellraiser" laves på ny i 3D

"Hellraiser" laves på ny i 3D

Pinhead vender tilbage.

Dimension Films har travlt i øjeblikket med remakes af ældre film. Det afslører en liste over de projekter, som studiet har i ilden, der inkluderer "Scanners", "An American Werewolf in London" og "Clive Barker's Hellraiser". Sidstnævnte bliver desuden i 3D.

Filmen har indtil videre haft adskillige instruktører tilknyttet med den seneste Pascal Laugier, hvis gyserfilm "Martyrs" chokerede publikum med usædvanlig massiv vold. Nu har Laugier dog droppet projektet, så Dimension må atter en gang på jagt efter en ny instruktør.

Den originale "Hellraiser" fra 1987 omhandler en utro kvinde, der hjælper hendes elsker med at flygte fra helvede. I filmen møder man dæmoner, der tilhører racen Cenobites, hvor den mest famøse blev Pinhead, der stadig i dag er kendt som noget af et ikon fra klassiske gyserfilm.

Kommentarer


    Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!