Nyhed: "Shrek Forever After" bliver sidste film i fr...
"Shrek Forever After" bliver sidste film i franchisen
Den grønne trold afslutter eventyret.
Instruktøren Mike Mitchell (Deuce Bigelow) har overfor USA Today afsløret, at den fjerde Shrek-film, "Shrek Forever After", bliver den sidste film i rækken om den grønne trold.
Mitchell kunne desuden afsløre, at filmen får sig en trailer den 18. december, når den bliver fremvist inden "Avatar".
Filmen har endnu en gang fokus på Shrek, der har fået sin prinsesse. De er nu blevet gift og forældre til trillinger, men Shrek føler sig alt for meget som en familie-far og slet ikke som en vild trold.
For at føle sig bare lidt mere som en ægte trold igen, indgår han en aftale med Rumpelstiltskin, ballademageren fra de sidste to film. Aftalen går selvfølgelig i vasken, og derefter oplever Shrek, hvordan Far Far Away ville have været, hvis han ikke havde eksisteret.
Nyheden blev skrevet af Julie Horup, d. 25. november 2009.

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






