Nyhed: Natalie Portman med i "Thor"?

Natalie Portman med i "Thor"?

Filmens dato rykkes igen.

DeadlineHollywoodDaily rapporterer i øjeblikket, at Kenneth Branagh er ved at sammensætte sin rolleliste til "Thor". Indtil videre er Alexander Skarsgård ("True Blood") favorit til at tage hovedrollen, ligesom mange regner med, at Josh Hartnett skal spille hans onde bror, Loke. Nu er der dog kommet en ny skuespillerinde på banen i form af Natalie Portman, der muligvis skal spille en af de kvindelige hovedroller.

Hvilken en af rollerne, der er tale om, er et godt spørgsmål. Først og fremmest er der Thors kone, Sif, men samtidig skal der også bruges en skuespillerinde til at spille rollen som Donald Blakes kæreste. En rolle som sikkert ville passe Portman meget godt.

Desuden har Paramount endnu en gang rykket "Thor", så den nu får premiere den 20. maj, 2011, i stedet for den 16. juni, 2011. Dette skyldes kritik af, at filmen ellers vil ligge for tæt på "The First Avenger: Captain America", der udkommer den 22. juli, 2011.

Kommentarer


    Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!