Nyhed: Ashlee Simpson med i "Melrose Place"

Ashlee Simpson med i "Melrose Place"

Får hovedrollen i opdateringen af den famøse serie.

Det er blevet populært for filmbranchen at opdatere gamle film- og serieklassikere med nye, moderne udgaver, og nu er tiden kommet til "Melrose Place", der eftersigende har sikret sig sangerinde/skuespillerinde Ashlee Simpson som hovedrolle.

Simpson skal spille Melrose Places nyeste beboer, Violet, en udspekuleret landsbypige, der er flyttet til LA med en hemmelighed. Hendes rolle drager paralleler tilbage til den originale series karakter, Sandy Harling.

Indtil videre får "Melrose" og Simpson selskab af de allerede hyrede Michael Rady og Katie Cassidy.

Simpson returnerer til TV-skærmen efter en fire år lang pause, hvor hun fokuserede på sin musikalske karriere. Hun får sit officielle comeback den 18. marts i serien "CSI: NY", hvor hun og Pete Wentz, Simpson ægtemand, spiller Bonnie & Clyde-wannabes.

Kommentarer


    Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!