Nyhed: "Deadpool" spin-off bekræftet

"Deadpool" spin-off bekræftet

Ryan Reynolds vender tilbage.

I går kom det frem, at der er en efterfølger på vej til "X-Men Origins: Wolverine", og nu kan 20th Century Fox annoncere, at der kommer en spin-off med Deadpool i hovedrollen. Hovedrollen skal endnu en gang spilles af Ryan Reynolds.

Deadpool, som har det borgerlige navn Wade Wilson, er en lejesoldat, der, døende af kræft, melder sig til eksperimentet Weapon X, hvor han bagefter bliver en uforgængelig antihelt, der ikke er helt sund i hovedet.

I den nye film bliver fokus vendt mod figurens baggrund og hans falde-på-halen komedie og store mund, som han er kendt for. Projektet er i øjeblikket sendt ud til forfattere.

Fox overvejede allerede tidligt i udviklingen af "Wolverine" en mulig spin-off omkring Deadpool, hvilket også er derfor, at Reynolds fik rollen.

Kommentarer


    Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!