Nyhed: Tredje "Donnie Darko" på vej

Tredje "Donnie Darko" på vej

Filmen har allerede fået grønt lys.

20th Century Fox udgav i maj en efterfølger til "Donnie Darko" med titlen "S. Darko: A Donnie Darko Tale", som handler om Donnies lillesøster Samantha Darko, der på en road trip bliver plaget af bizarre syn.

Ifølge Bloody-Disgusting, har studiet nu allerede givet grønt lys til en tredje film, som er under udvikling. Instruktør Richard Kelly er muligvis ombord på projektet, men ikke nødvendigvis som instruktør.

Den originale film, instrueret af Kelly, blev det helt store gennembrud for skuespiller Jake Gyllenhaal. Den havde ikke stor succes i biograferne, hvor den blev vist i et begrænset omfang, men efter udgivelsen på DVD blev filmen hurtigt kult.

Kommentarer


    Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!