Nyhed: "Blade" spin-off skal fokusere på skurk
"Blade" spin-off skal fokusere på skurk
Deacon Frost vender tilbage.
Sidste oktober afslørede Stephen Dorff og instruktøren af "Blade", Stephen Norrington, at en ny prequel-trilogi til "Blade" vil fokusere på Deacon Frost, skurken som Dorff spillede i den første film.
"It will be a prequel to the 'Blade' movies, Deacon's story," fortalte Dorff. "It's a new trilogy the director has created. It will cool. We hope to shoot the first film next year. Frost is a character I have never been able to shake."
Nu har Norrington bekræftet projektet, selvom det eftersigende ikke er helt som Dorff har beskrevet det. Norrington tilføjede, at Dorff fandt på idéen, som nu "har udviklet sig til en særdeles interessant historie".
Man skal dog ikke være bange for, at trilogien mister forbindelsen med de originale film. Ifølge Norrington, spiller de stadig en stor rolle i filmenes univers.
Det kan dog godt lade til, at projektet først får luft under vingene om et godt stykke tid. Norrington arbejder nemlig i øjeblikket på en ny version af "The Crow".
Nyheden blev skrevet af Julie Horup, d. 07. juli 2009.
Relaterede personer

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






