Nyhed: "Watchmen" får skæbne-afgørelse om to uger
"Watchmen" får skæbne-afgørelse om to uger
Studie-krigen fortsætter måske.
Advokater fra 20th Century Fox og Warner Bros har bestemt sig for at lade en føderal dommer bestemme, om Warner Bros vil få tilladelse til at udgive "Watchmen" den 6. marts og dermed slippe for, at en jury kunne kaste tvivl over filmens skæbne.
Dommer Gary A. Feess skal dermed bestemme, om Warner Bros kan udgive filmen uden problemer, eller om Fox har ret til at holde filmen tilbage med anklager om overtrædelse af copyright-loven fra Warner Bros' side.
Under en indledende høring den 24. december sagde Feess, at Fox, og ikke Warner Bros, ejede rettighederne til at distribuere filmen, men samtidig opfordrede dommeren til, at studierne skulle forhandle sig frem til en aftale, som altså nu ikke er blevet til noget.
Fox er ikke blevet populære hos fans af "Watchmen" med denne retssag, og der går rygter om, at folk vil boykotte eventuelle film fra studiet, hvis de vinder denne retssag.

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






