Nyhed: "Tomb Raider 3" er virkelighed
"Tomb Raider 3" er virkelighed
Franchisen skal genoplives.
De sidste par dage har været brugt på at diskutere, hvorvidt Megan Fox skulle være den nye Lara Croft, og selvom hun ifølge hendes repræsentanter ikke bliver det, så er det nu sikkert, at der kommer en tredje film om den barmfagre eventyrer.
Warner Bros og producer Dan Lin er nemlig i gang med den tidligere udvikling af en genoplivning af franchisen. Paramount har tidligere stået for filmene, men rettighederne røg tilbage til spillenes ophavsmand Eidos. Herefter har Time Warner købt flere aktier i Eidos, og i denne handel indgik blandt andet rettighederne til endnu en film.
Den nye film bliver dog ikke, som vi kender de to første. Lara Croft bliver bygget op på ny, ligesom hendes baggrundshistorie og kærlighedsinteresse samt fjende vil blive skabt fra bunden igen.
Hvem der skal spille rollen som Lara Croft vides ikke endnu, da hovedrollen højst sandsynligt først bliver besat, når en manuskriptforfatter og instruktør r tilknyttet filmen.

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






