Nyhed: "Fantastic Four" er færdige

"Fantastic Four" er færdige

Chris Evans ser ikke liv i franchisen.

Skuespiller Chris Evans har manet rygter i jorden om en mulig tredje film om De Fantastiske Fire.

"I think they're done," siger han. "They've closed the book on that franchise. I think if there was talk I think that I would've heard about it by now."


Dette er dog ikke ensbetydende med, at Evans giver op med hensyn til superhelte-genren. Skuespilleren arbejder i øjeblikket med filmen "Push", og både Evans samt hans medskuespiller Dakota Fanning har hentydet til, at filmen kan få sig en efterfølger.

Den første "Fantastic Four" indtjente $ 330 millioner på verdensplan med et budget på $ 100 millioner. Efterfølgeren indtjente $ 40 millioner mindre - $ 290 millioner - med et budget på $ 130 millioner.

Kommentarer


    Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!