Nyhed: Barbie og He-Man skal laves til film
Barbie og He-Man skal laves til film
Mattel har ambitioner.
Legetøjsskabere som Hasbro og Mattel er godt i gang med at finde de gamle legetøjsklassikere frem for at skabe det nye filmhit. Indtil videre er der flere velkendte navne blandt ideerne, men hvordan filmene kommer til at udfolde sig er langtfra sikkert endnu.
Hasbro har allerede haft stor succes med "Transformers", og det tog dem da heller ikke lang tid at sætte gang i en efterfølger, ligesom de også har givet grønt lys til en filmatisering af "GI Joe".
Samtidig har Universal fået en handel i stald med Hasbro om at skabe film baseret på Monopoly, Ouija, Battleship og Candy Land.
Rivalerne Mattel satser ikke mindst på en filmsucces, men de håber også, at en sådan succes vil få børn og voksne til at rive tilhørende legetøj ned fra hylderne. Indtil videre er der flere projekter i gang baseret på både nye og gamle kendinger:
* He-Man and the Masters of the Universe: Warner Bros og Joel Silver står bag filmen, der skal skrives af Justin Marks, der før har skrevet filmversioner af "Voltron", "Green Arrow" og "Street Fighter". Instruktøren er ved at blive fundet i øjeblikket.
* Hot Wheels: Endnu en gang står WB og Silver bag filmen med et manuskript fra Matt Nix ("Burn Notice"), der skal baseres på de populære legetøjsbiler. Projektet har tidligere været hos Sony med McG bag roret, men dette faldt fra hinanden.
* Barbie: En live action film, der omhandler den ikoniske dukke. Flere filmfolk konkurrerer om at starte udviklingen af filmen.
* Max Steel: Filmen baseres på en tegnefilm, der låner elementer fra James Bond, fra Kids WB og Cartoon Network, der sigter efter drenge i alderen 8-12 år. Serien er tidligere gået direkte på DVD i form af film i Mellemamerika.
Nu er spørgsmålet bare, om der virkelig er hold i nogen af disse film, og om de overhovedet har potentiale til at blive succeser, som vi har set med "Transformers". Hvad tror du?
Nyheden blev skrevet af Julie Horup, d. 05. januar 2009.

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






