Nyhed: "Milk" og "Slumdog" vinder ved WGA
"Milk" og "Slumdog" vinder ved WGA
Priserne vælter ind.
Writers Guild of America (WGA) har givet Dustin Lance Black prisen for Best Original Screenplay for "Milk", hans biografi af den homoseksuelle politiker og aktivist Harvey Milk.
"I want to thank God for making my dreams come true, and I want to thank God for giving us Harvey Milk," sagde Black ved uddelingen. "I'm a child of Harvey Milk, and I'm a child of the movies. Those two things can inspire a guy to dream big."
Fox Searchlights "Slumdog Millionaire" gik heller ikke glip af den store succes, da Simon Beaufoy vandt for bedste adapterede manuskript. Desuden vandt Ari Folman for Best Documentary Screenplay for "Waltz with Bashir".
Hos TV-programmerne vandt AMC's "Mad Men" og NBC's "30 Rock" priserne for henholdsvis drama og komedie. HBO's "In Treatment" vandt for bedste nye serie, imens NBC's succesfulde "Saturday Night Live" sejrede i comedy/variety-kategorien.
"Milk" slog manuskripterne til "Burn After Reading", "Vicky Christina Barcelona", "The Visitor" og "The Wrestler". Filmen er desuden den eneste nominerede i kategorien, som også er nomineret i samme kategori til Oscar-uddelingen, hvor "Milk" skal kæmpe mod "Frozen River", "Happy Go Lucky", "In Bruges" og "Wall-E".
WGA-vinderne har i lidt over det sidste årti desuden haft stor succes til den efterfølgende Oscar-uddeling, så WGA-showet kan måske være en god indikator for, hvem der render af med årets gyldne statuetter, når uddelingen løber af stablen den 22. februar.

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






