Nyhed: Brad Pitt skal producere Dracula-film
Brad Pitt skal producere Dracula-film
Ny vampyrfilm fra studiet bag "Twilight".
Summit Entertainment, studiet bag "Twilight" franchisen, er glade for spidse hjørnetænder. De har nemlig en ny vampyrfilm under udvikling, som Brad Pitt skal producere med hans firma, Plan B.
Den nye film bærer titlen "Vlad" og er baseret på Vlad the Impaler, der er manden bag myten om Dracula. Filmen fokuserer på Dracula som en ung prins.
"Vlad" skrives af skuespilleren Charlie Hunnam "Sons of Anarchy", og der forhandles i øjeblikket med Anthony Mandler, der normalt instruerer musikvideoer, om instruktørstolen.
Det var Mandlers præsentation, der overbeviste Summit om, at han er den rette mand til jobbet. Idéen er nemlig, at filmen skal være visuelt grænsesøgende og i det hele taget en radikal periode-film.
Hovedrollen går højst sandsynligt til en ukendt skuespiller, men det kunne ligne Pitt at påtage sig en mindre rolle, som han ofte gør i film, der produceres af Plan B.

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






