Nyhed: "GI Joe" efterfølger bekræftet
"GI Joe" efterfølger bekræftet
Paramount arbejder hurtigt.
"GI Joe: The Rise of Cobra" indtjente i dens åbningsweekend $100 millioner på verdensplan, hvilket nu har fået Paramount overbevist om, at en efterfølger vil være en god idé.
Det er studiets vice-præsident, Rob Moore, der har bekræftet, at efterfølgeren snart starter udviklingen. Filmens hovedroller er desuden bundet af deres kontrakt til at optræde i endnu en film, hvilket dog ikke er tilfældet for instruktør Stephen Sommers.
Flere analytikere mener, at "GI Joe" er i fare for at blive lidt af en døgnflue, da filmens billetsalg faldt med hele 18% fra fredag til lørdag. Derudover har filmen et budget på hele $175 millioner, der skal indtjenes før filmen virkelig kan betale sig.
"GI Joe: The Rise of Cobra" får premiere i de danske biografer på fredag, den 14. august.

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






