Nyhed: "District 9" dominerer i USA

"District 9" dominerer i USA

Sci-fi er populært.

Sci-fi thrilleren "District 9" indtjente hele $37 millioner i denne weekend i USA, hvilket betyder, at filmen, der er produceret af Peter Jackson, allerede har indtjent sit budget, da den kun kostede $30 millioner at lave.

Nummer to tilfalder ikke overraskende "GI Joe: The Rise of Cobra", hvis indtjening faldt med 59%, der resulterede i en indtjening på $22,5 millioner. "GI Joe" har nu sikret sig $165 millioner på verdensplan, der dog stadig mangler $10 millioner for at nå sit budget på $175 millioner.

Det var i en travl uge i de amerikanske biografer med fire andre debuterende film.

Det romantiske drama "The Time Traveler's Wife" sikrede sig en tredjeplads med en indtjening på $19 millioner. "The Goods: Live Hard, Sell Hard" indtjente derimod kun $5,3 millioner, nok til en sjetteplads, ligesom "Ponyo" indtjente $3,5 millioner, hvilket gav en niendeplads.

Kommentarer


    Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!