Nyhed: Bilbo Baggins fundet til "The Hobbit"
Bilbo Baggins fundet til "The Hobbit"
Men hvem er det?
I lørdags blev der afholdt en speciel marathon-fremvisning af "Ringenes Herre"-trilogien. Til stede var Ian McKellen, der fik fortalt lidt om de kommende "Hobbit"-film.
Han bekræftede, at han vender tilbage som Gandalf, hvor arbejdet eftersigende starter til marts næste år. McKellen tilføjede, at hovedrollen som Bilbo Baggins er blevet besat, og at han ved, hvem der skal spille ham.
Peter Jackson, der producerer "The Hobbit", afslørede for nylig ved Comic-Con, at han havde fundet en skuespiller til rollen, men at han ville vente med at henvende sig til ham, indtil manuskriptet var færdigt.
Indtil videre må vi altså blive ved med gætte i uvished om, hvem der skal spille Bilbo, men rygterne siger, at David Tennant ("Doctor Who") og Daniel Radcliffe ("Harry Potter") begge har udvist interesse for rollen.
Nyheden blev skrevet af Julie Horup, d. 25. august 2009.
Relaterede film
Relaterede personer







