Nyhed: "Wolverine"-kopi hentet over en million gange
"Wolverine"-kopi hentet over en million gange
Den ulovlige kopi hjælper filmen.
Medmindre man har levet under en sten de sidste uger, ved man allerede godt nu, at "X-Men Origins: Wolverine" er endt på internettet i en ufærdig og ulovlig kopi. Men imens 20th Century Fox desperat prøver at mindske skadens omfang, så har filmen sikret sig en topplacering på diverse torrent-sider med over en million downloads.
Hos BitTorrent ligger filmen i front hos de ti mest downloadede film. Den er også i front hos The Pirate Bays Top 100 over mest populære torrents, og filmen står desuden som en af de mest populære søgeord hos andre sider.
Fox har allerede sendt varslinger ud om, at filmen skal fjernes fra alle sider, og selvom mange sider følger opfordringen, så dukker nye links til filmen frem hurtigere end de bliver fjernet.
Ironisk nok - specielt for filmindustrien og deres kritik af piratkopier - er det, at folk mener, at piratkopierne hjælper filmen. En undersøgelse blandt TorrentFreaks brugere viser, at 40% allerede er eller vil være mere spændte på at se filmen i biografen eller på DVD, selv efter de har hentet filmen. Kun 6% svarede, at de mener, at piratkopien er skadende for filmens succes.
Måske Fox skulle til at lægge piratkopier ud af alle deres film, inden de rammer biograferne?

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






