Nyhed: Sony bekræfter "Men in Black 3"
Sony bekræfter "Men in Black 3"
Har vi virkelig brug endnu en efterfølger?
Sidste september var produceren Walter Parkes ud og nævne, at en tredje "Men in Black" sagtens kunne lade sig gøre, hvis bare alle brikkerne faldt på plads.
"The challenge is getting the script right and finding a time when our busy stars are available," sagde han. "But everyone, including Will Smith and Tommy Lee Jones, wants to do another."
Nu lader det til, at brikkerne er, hvor de skal være, da præsidenten for Sony Pictures Entertaimenment, Rory Bruer, har afsløret, at udover "Spider-Man 4" og "Ghostbusters 3", så arbejder studiet på en ny "Men in Black". Der er ingen detaljer om den nye film, men det er vist temmelig sikkert, at Sony ikke satser penge på filmen, så længe Will Smith ikke er ombord igen.
Den første "Men in Black" blev lavet med et budget på $90 millioner, der hurtigt blev tjent ind med et billetsalg på $590 i hele verdenen. Efterfølgeren, der udkom fem år senere, kostede $140 millioner og indtjente i alt $442 millioner.
Nyheden blev skrevet af Julie Horup, d. 02. april 2009.

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






