Nyhed: Oliver Stone og Shia LaBeouf i "Wall Street 2"
Oliver Stone og Shia LaBeouf i "Wall Street 2"
Men ingen Charlie Sheen.
Det er efterhånden et godt stykke tid siden, at en efterfølger til "Wall Street" fra 1987 blev annonceret, men nu lader der til at ske noget med projektet.
Michael Douglas, der vandt en Oscar for sin rolle som den kyniske Gordon Gekko, vender eftersigende tilbage, og det gør den originale films instruktør, Oliver Stone, også.
Allan Loeb (21) har allerede skrevet under på at skrive manuskriptet, der foregår i vores tid, hvor Gekko bliver løsladt fra fængslet ud i en finans-verden, der er meget anderledes end hvad han er vant til.
Oliver Stone skal udover instruktionen også stå for produktionen, ligesom Shia LaBeouf forhandler om en rolle i øjeblikket.
Det ser dog ikke ud til, at Charlie Sheen vender tilbage i rollen som Bud Fox i den nye film, der tilsyneladende kommer til at hedde "Money Never Sleeps".
Nyheden blev skrevet af Julie Horup, d. 29. april 2009.
Relaterede personer

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






