Nyhed: "Fast and Furious" sætter rekord
"Fast and Furious" sætter rekord
Slår de tidligere film i serien.
"Fast & Furious", den fjerde film i franchisen, har indtjent over $72 millioner i sin første weekend i biograferne i USA og slår dermed alle de tidligere film i bilserien. "2 Fast 2 Furious" havde ellers rekorden med $50,5 millioner.
Dermed bliver filmen også den bedst indtjenende hos Universal Pictures over tre dage, hvor der ikke er helligdage. Det er indtil videre også den største åbningsweekend for en film i 2009 samt den største åbning i april nogensinde. Den tidligere rekordholder var "Anger Management" med $42,2 millioner.
Der har også været stor succes i resten af verdenen, hvor filmen har indtjent $30,1 millioner, så indtjeningen på verdensplan blev til $102,6 millioner i alt.

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






