Nyhed: "Fallout" på vej til det store lærred?
"Fallout" på vej til det store lærred?
Videospillet kan måske snart ses som film.
Bethesda Softworks, firmaet bag videospillet "Fallout",
har registreret et varemærke med spillets navn, der både kan tyde på en TV-serie eller en decideret film.
Det nyeste spil i serien, "Fallout 3", har siden udgivelsen været en kæmpe succes hos både fans og kritikere, og det kommer derfor heller ikke som en overraskelse, at spillet muligvis bliver filmatiseret.
"Fallout 3" finder sted i år 2277, 200 år efter en ødelæggende atomkrig, der har efterladt verdenen i en alternativ tidslinje. I spillet påtager man sig rollen som en beboer i Vault 101, en bunker designet til at beskytte en mindre gruppe af mennesker fra atomnedfald. Da ens far forsvinder på mystisk vis, bliver man tvunget ud i Washington DC's hærgede ruiner for at finde ham igen.
Hvis filmatiseringen bliver til noget, må man håbe, at Uwe Boll ikke får fingre i projektet.
Nyheden blev skrevet af Julie Horup, d. 21. april 2009.

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






